FORMLAND 2017 dot aarhus

FORMLAND – Nordic Design Community 2017 – med masser af lækkert design

pej gruppens trendfarver til FORMLAND

FORMLAND er bestemt et sted, hvor der er muligheder for at møde de kreative producenter og få masser af inspiration til kommende trends. Hvilke farver der bliver den kommende modefarve, og hvilke produkter som endnu ikke kan findes på producenternes webshops. Vi får lov til at blive inspireret med fingrene – og mærke os frem til de lækre produkter.

Trendfarve Pej Gruppen

pej gruppen holdt igen et oplæg om trendfarver, hvor både lilla og hydro blev nævnt. Så nu bliver det spændende at se, om de to farver – og muligvis også blå – kommer til at dominere billeder det næste stykke tid.

Vi er især gået efter produkter i træ på FORMLAND. Som pej gruppen sagde til deres oplæg:

“By og natur mødes via konstruktive løsninger. Det skal være nemt at udleve naturen i byen og byens fordele i naturen”.

Netop. At få naturen inden for i vores hjem i byen – hvor natur og kultur mødes.

by brorson

Instagram er nok det primære medie, hvor vi finder og har det første “møde” med designere og producenter. FORMLAND gør det muligt at få sat et ansigt på, hvem der står bag produkterne. by Brorson laver de lækre skærebrætter og tapasbrætter i olieret og røget eg. Lækkert træ med et hul til en kop og et til et æg.

dot aarhus

Vi har allerede dot aarhus på webshoppen i form af brilleholderen NOSEY, urholderen TIME-OFF og dørstopperen KIEL. Til FORMLAND præsenterede dot aarhus flere af deres nyheder, som blandt andet er blyantholderen, som findes i egetræ og valnød med en kant i messing. Sammen står de forskellige produkter virkelig lækkert!

Plakater fra Coffeeprints

Plakater er på vej til webshoppen efter besøget på FORMLAND. Coffeeprints laver de flotte plakater med beskrivelser af kaffens sammensætning og plakater med de forskellige måder at brygge kaffen på. De vil se virkelig flotte ud i køkkenet. Vi fik selv nogle af plakaterne med hjem i postkortstørrelse til inspiration.

Hjemhavn var også at finde til FORMLAND med deres lune plakater, der næsten dufter af saltvand og giver et pust i året fra Vesterhavet. Flotte kutterplakater der giver en trang til at tage i sommerhus og nyde livet 😉

Alt i alt en meget inspirerende dag med farver og lækkert design 🙂 Nu glæder jeg mig til at følge op på visitkortene, jeg har modtaget 🙂

Her er lige nogle flere billeder fra min og @madewithcolour.dks tur til FORMLAND 🙂

Kærligst
Mette Krabbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *