by Wirth - Formland 2017

FORMLAND 2017 – Efterårets pangfarver og personlig stil

FORMLAND 2017 – Efteråret har vist sin kåbe frem med masser af farver. Jeg har vænnet mig til den afdæmpede stil, så det var helt rart at se de lækre farver med masser af liv blive vist frem. Her er billeder fra nogle af de leverandører, vi mødte på turen rundt i FORMLAND den 20. august i Herning.

By Wirth – Klassisk dansk design

Vi tog til FORMLAND for at snuse og blive inspireret. Det var egentlig ikke fordi, at jeg havde forventet at blive dybt forelsket i nogle produkter. De nye produkter i træ fra By Wirth er virkelig lækre. Det er enkelt design, som vil passe rigtig fint ind i mange skandinaviske hjem. Jeg er vild med enkeltheden, og brugen af de naturlige materialer. Samtidig får saltbøtten SALT ME, peberkværnen CRUSH ME og brættet SERVE ME mig til at tænke på de ting i teak, som mine bedsteforældre havde. Det er kvalitet, naturlighed – og virkelig lækkert!

dot aarhus – Retro til fremtiden

dot aarhus fortsætter med at lancere nye ting – heldigvis. Nu er tiden kommet til de lidt større – nærmere møbler. Eksempelvis WOOD-UP der kan bruges på forskellige måder. Både til at holde paraplyen, brug den som blomsteropsats, eller tilkøb en bakke, så du får et højt sidebord. WOOD-UP kan du bruge på forskellige måder. Læg den på bordet og brug den med bakkerne som en lille reol på skrivebordet. Dertil har det lavet et lækkert sidebord med indbygget magasinholder. Så når du sidder med en lækker kop te, har du et fint, enkelt bord at sætte din kop på, og en holder til dine bedste magasiner eller bøger. Begge dele er europæisk egetræ og bakken til WOOD-UP er i sort pulverlakeret stål.

Humdakin – Et hjem med lækker, naturlig duft

Camilla fra Humdakin har de LÆKRESTE cremer, rengøringsmidler (ja, det kan faktisk godt være lækkert!), karklude, viskestykker, håndklæder – og meget mere. Jeg har for nogle måneder siden besøgt Camilla for at se (og mærke) hendes produkter, og i den anledning fik jeg en flaske med universalrengøring med hjem og en håndcreme (300 ml) til min mor (til mors dag-gave). Duften er virkelig lækker! Så bare på gund af duften får jeg lyst til at gøre rent nu. Håndcremen er nu kommet i en mindre håndtaske-venlig udgave. Jeg “låner” af og til lidt fra den creme, som min mor fik. Produkterne indeholder ikke parabener, så den gode samvittighed kan rigtig blive cremet ind her. Når jeg ellers køber nye viskestykker eller køkkenhåndklæder, så ved jeg, at der går laaang tid – flere år med vask, før de kan suge sådan rimeligt. Her har Camilla netop lagt vægt på, at tekstilerne fra Humdakin kan suge – ligesom vi kender det hjemme hos vores bedsteforældre.

Design by DOG – Kreativitet med toiletruller

En sky på væggen bliver skabt med holderne i fra Design by DOG. Den her idé er virkelig sjov og stadig ret enkel. Har man pladsen på en væg på toilettet, så er det virkelig godt fundet på. I stedet for at gemme toiletrullerne væk, så er der her – lige ved hånden, når man har brug for dem.

Pang! På efterårsfarverne til FORMLAND 2017

Her kan du se et udvalgt af de mange farver, som blev vist frem til FORMLAND 2017. Det første billede er fra pej gruppen, der viser årstidens farver frem med tråd.

Vi ses igen til FORMLAND den 1. til 4. februar 2018!

Kærlig hilsen

Mette